28 43 91 25

Behandling af fodvorter

Vores erfarne og dygtige specialister fjerner dine fodvorter ved hjælp af Hydrozid-kryoterapi.

Vi er uddannede og specialiserede i denne behandlingsmetode, der anvender ekstrem kulde til at fryse vorterne væk.

Det er et utroligt effektivt og sikkert værktøj, som giver en stort set smertefri behandling.

Lider du af fodvorter ?
Slip nemt af med dem – book en tid på

frysning af fodvorter

Sådan fjernes fodvorter

fodvorte
fjernelse af fodvorte
Hvordan fjerner I fodvorter ved hjælp af Hydrozid kryoterapi?

Vi påfører omhyggeligt Hydrozid, som er en sikker og effektiv frysevæske, direkte på fodvorten der bliver nedkølet til ekstremt lave temperaturer. Dette får vorten til at fryse og dø, og herefter tager kroppens naturlige helingsproces over.

Hvor lang tid tager det at fjerne en fodvorte med Hydrozid kryoterapi

Varigheden af behandlingen afhænger af størrelsen og dybden af vorten. Generelt tager det omkring 1-2 minutter at fryse hver enkelt vorte.

Mindre vorter kan fjernes med blot én behandling, mens større eller dybere vorter kan kræve flere sessioner for fuldstændig fjernelse.

Vores specialister vil vurdere dit specifikke tilfælde og give dig en skræddersyet behandlingsplan med passende tidshorisont så du kan få sunde fødder igen.

Er behandling med Hydrozid kryoterapi smertefuld?

Hydrozid kryoterapi er generelt en smertefri behandling. Nogle kan opleve en let ubehagelig fornemmelse eller en let prikkende følelse under proceduren, men dette varer normalt kun kort tid. Vores specialister er erfarne og vil gøre deres bedste for at sikre din komfort og minimere eventuel ubehag.

Hvordan ser huden ud bagefter ?

Under proceduren fryses området og bliver hvid. Efter at dette hvide område er tøet op, opstår der en rødme og der vil dannes en hævelse. I løbet af det næste døgn kan der opstå en lille blære.

Der dannes en sårskorpe på det behandlede område, som typisk efter cirka 10 til 14 dage vil falde af og huden vil derefter være helet.

Huden kan virke lysere i farven eller lyserød, men vil vende tilbage til sin normale farve i løbet af et par uger.

For større og dybere læsioner kan der dannes en tykkere skorpe, hvilket gør helingstiden lidt længere.

 

Hvordan plejer man området efter behandlingen ?

Såret skal holdes helt rent. Efter et brusebad, duppes det tørt. Lad sårskorpen sidde, indtil den selv falder af.

Det er vigtigt, at give såret fred og ro til at hele, så pil endelig ikke i det. Hvis såret bliver tørt eller klør, kan du bruge en uparfumeret fugtighedscreme eller helende olie. 

Selvom det er bedst, at forsøge at lade det behandlede område være udækket, kan der påføres et plaster, hvis det er i et område, hvor det udsættes for gnidning og snavs.

Det er bedst, at lade det behandlede område være udækket. Brug plaster hvis:
· såret væsker
· det skal beskyttes mod snavs
· det sidder på et udsat sted

Det er vigtigt ikke at pille i skorpen, da dette kan føre til ardannelse.

Hvorfor får man fodvorter ?

Fodvorter kommer af en HPV virus i huden. De er oftest omkring 4-5 mm, med en ujævn overflade og de gør ondt når man klemmer dem. Nogle gange har de små sorte prikker inde i, som er blødninger fra når du går på dem.

De er utroligt smitsomme og man kan både smitte sig selv (på andre steder på kroppen) og andre. Så det er godt at komme hurtig i behandling.

Man kan blive smittet efter man har gået på bare fødder f.eks. i svømmehaller og omklædningsrum. Eller hvis nogen har pillet i deres fodvorter og derefter rører ved håndtag o.l. hvor smitten overføres til.

 

Slip af med fodvorter – book tid på 28 43 91 25

Få sunde fødder

BESTIL EN FODBEHANDLING